Grønland

Der er is, sne og barske forhold og der er grønklædte fjelde, et væld af blomster og et unikt dyreliv. Der er ubeboet land, så langt øjet rækker, der er små bygder, med ældgamle traditioner, og der er højhuse og biler. Grønland er et land i forandring, men mest af alt, et naturland i bevarelse.

Med et landareal på 2.184.700 km2 er Grønland verdens største ø. Fra det sydligste punkt kap Farvel til det nordligste punkt Kap Jesup måler landet ca. 2.700 km. som svarer til afstanden fra Skagen til Tunis. På sit bredeste sted, fra Disko til Scorebysund, udgør afstanden ca. 1.300 km. Som kan sammenlignes med afstanden fra København til Norditalien.

Grønland har en lang dannelsesrejse bag sig. For 439 mio. år siden var Grønland en del af Afrika, hvor det løsrev sig, og vandrede mod nord. Her lagde landet sig tæt på nordpolen for ca. 2 mio. år siden, hvor de store mængder nedbør i form af sne dannede Grønlands Indlandsis. Grønland lagde sig efterfølgende tilrette, på den placering, som vi kender i dag, men bevæger sig ca. 2 cm mod vest om året.

Hele 82% af Grønland er dækket af is, hvilket svarer til 1.799.850 km2. På grund af isens enorme vægt, er det miderste af Grønlands grundfjeld presset ned til ca. 250 meter under havets overflade. Hvor isen er tykkest måler den mere end 3.3 km over havets overflade.

De første Mennesker, der indvandrede til Grønland, var palæo-eskimoerne. De kom til landet for ca. 4.500 år siden, og deres kultur fik betegnelsen Indepence I. Der skal dog gå mange tusinde år, før det lykkes mennesket at overleve i Grønland. Disse mennesker blev kaldt for Thule-folket, og kom til landet for 1100 år siden, hvor de medbragte en teknisk viden i at bygge kajakken og hundeslæden.

Grønland overgår i 1953 fra at være koloni til at blive en del af det danske rigsfællesskab, og året efter godkender FN Grønlands nye status. I 1979 indføres det grønlandske hjemmestyre hvor Grønland til dagligt styres af landstinget bestående af en formand og otte medlemmer. I 2008 stemte Grønland ja til selvstyre, hvilket blandt andet indebærer, at Grønland kan føre sin egen udenrigspolitik. Dermed bevæger Grønland sig langsomt hen imod total selvstændighed, men modtager den dag i dag fortsat bloktilskud på 3 mia. kr. om året fra Danmark.

I nutidens Grønland bor der omkring 58.000 mennesker, hvor af ca. 16.000 er bosiddende i Grønlands hovedstad Nuuk. Første sproget er grønlandsk, andet sproget dansk, men især mange unge grønlænder besidder et tredie sprog – typisk engelsk.